A Slow Fish det verdensomspændende netværk af kystfiskere

21 Apr 2017 | Danish

Slow Fish 2017 – den internationale begivenhed dedikeret til fiskeriet og marine økosystemer fra den 18. til den 21. maj 2017 på Porto Antico i Genova (Italien) – hvor Terre Madre fiskerisamfund fra forskellige lande i verden deltager.

Slow Fish netværket består af over 100 samfund som beskæftiger sig med kystnær fiskeri.

Ifølge FAO arbejder cirka 90% af de 35 millioner personer, der er registrerede som fiskere på verdensplan, i sektoren småfiskeri. Desuden er den samlede årlige fangst, der kan henføres til småfiskeri næsten den samme som den, der kan henføres til industrifiskeri og dette på trods af, at småfiskeriet kun modtager cirka 1/5 af den globale økonomiske støtte, der tildeles industrifiskeriet.

Repræsentanter for nogle små bæredygtige fiskerier deltager i Slow Fish:

Bugten ved Melbourne i Australien har været en kilde til skaldyr for den lokale indfødte befolkning i titusinder af år. Idag er der kun ti fiskere tilbage. En af dem, Kat McAdam, fortæller om sine erfaringer fra fiskeriet til Slow Fish sammen med Rosa Mitchell, kok i Melbourne af siciliansk oprindelse, som arbejder på at fremme friske sardiner som en bæredygtig og sund madkilde.

En delegation af Caribiske fiskere præsenterer projektet Slow Fish Caribe, der involverer forskellige situationer fra producenterne af Providencia Black Crab Presidium (Colombia) til det ikke-industrielle fiskeri i Costa Rica, der står over for udbredelsen af pez león, en invasiv art, der oprindeligt kommer fra Stillehavet og det Indiske Ocean. Projektet er finansieret af Den Europæiske Union til at fremme bevarelsen af koralrev og kystområdernes biodiversitet.

Fra Den Demokratiske Republik Congo præsenterer Slow Food Tanganyika for Slow Fish projektet til beskyttelse af biodiversitet iværksat i Tanganyikasøen: en af de største søer i Afrika, og en af de mest fiskerige, som i dag trues af forurening, misbrug og overdreven fiskeri, skovrydning, erosion og dyndaflejring.

I Danmark har fiskerfamilierne i Thorupstrand – det største kystområde i Nordeuropa – slået sig sammen for at modvirke spekulation, der opstår på grund af regeringens beslutning om at privatisere fiskeriet. Fiskerne er til stede på Slow Fish markedet sammen med kokken Kresten Kronborg, som er promotor for produkterne og for lokalsamfundene i Jylland. 

Lidér Gòngora, koordinator for nationalforsamlingen for Ecuadors miljø og Esteban Tapia, koordinator for Ecuador Kokkenes Alliance med Slow Food beretter om mangrovebefolkningens arbejde, som modsætter sig forsøg på uretmæssig anvendelse. Idag er der kun 30% tilbage af mangrove økosystemet. De resterende 70% er blevet udslettet over tid især af industrielt rejeopdræt.

Ngaparou-samfundet på kysten syd for Dakar i Senegal har i de seneste år været udsat for stigende pres fra fiskeindustrien og har skabt en lokal forvaltningskomité – som nu består af 450 mænd og kvinder – til retfærdig og ansvarlig fordeling af ressourcerne. Abdoulaye Papa Ndiaye, generalsekretær Comité Local des Pêcheurs (CLP) for Ngaparou taler ved Slow Fish.

Følgende er også tilstede ved Slow Fish: Fiskerne fra Loira i Frankrig, som har revitaliseret floden og nu ønsker at genfortolke en gammel opskrift, den gamle romerske garum, som er en gæret salsa lavet på resterne fra fiskefileter; producenterne af Møre og Romsdals præsidiet for klipfisk (Norge) byder på smagsprøver af klippfisk (tørret torsk) på markedet; befolkningen fra Kerkennah i Tunesien, der forsøger at genoplive en gammel unik fangstmetode kaldet charfia.

Alle de seneste nyheder om Slow Fish 2017 er online på adressen: http://slowfish.slowfood.it/en/, hvorfra man også kan søge presseakkreditering (http://slowfish.slowfood.it/en/homepage/462-2/).

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Slow Food’s internationale pressekontor- [email protected] – Twitter: @SlowFoodPress
Regione Liguria: Jessica Nicolini – +39 340 3964399 – [email protected]

Slow Food er en international organisation forankret i de områder, der fremmer god, ren og retfærdig mad for alle: god fordi den ud over at smage godt også er sund; ren fordi der er taget hensyn til miljø og dyrevelfærd; retfærdig fordi den er lavet med respekt for producentens arbejde, forarbejdningen og distributionen.   Slow Food er en stor organisation med mere end 1500 lokale grupper og 2400 fødevarefællesskaber, som spiller en ledende rolle for hele bevægelsen og som hvert år involverer millioner af mennesker. Slow Food beskytter gennem projekter som Arca del Gusto, præsidierne, køkkenhaverne i Afrika og gennem Terre Madre-netværket, den agroindustrielle arv i hele verden og fremmer miljøvenligt landbrug, sundhed og lokale kulturer.

Change the world through food

Learn how you can restore ecosystems, communities and your own health with our RegenerAction Toolkit.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Full name
Privacy Policy
Newsletter