De Nordiske Lande Komme til Italien for Terra Madre Salone del Gusto
05 Sep 2018 | Danish
En delegation på cirka 90 personer er udvalgt til at deltage i den allervigtigste internationale event, der er dedikeret til madkultur.
Den 12. udgave af Terra Madre Salone del Gusto, der er organiseret af Slow Food i samarbejde med regionen Piedmonte og byen Torino, vil blive afholdt i Torino, Italien, fra 20. til 24. september 2018. Mere end 5.000 repræsentanter fra 140 lande, over 800 udstillere, 300 Slow Food-præsidier og 500 Terra Madre-madfællesskaber samles i Torino.
Repræsentanterne fra Danmark, Færøerne, Finland, Grønland, Island, Norge, Sverige og Ålandsøerne repræsenterer en bred gruppe af lande, der ikke desto mindre deler mange af de samme udfordringer (f.eks. kraftig standardisering i fødekæden) men også kulinarisk innovation og medfødt viden. Med masser af geografiske barrierer der skal overvindes, hjælper internationale møder som den 7. Slow Food International Congress i Chengdu, Kina, med at inspirere en samarbejdsånd, der i år resulterede i begivenheden Terra Madre Nordic 2018 i København. Ved begivenheden udviklede repræsentanterne fra de nordiske lande Slow Food Nordic-manifestet. Om Terra Madre Salone del Gusto siger Katrine Klinken, koordinator og rådmand for Norden: “Jeg er utroligt stolt over at være en del af det internationale netværk, somm Slow Food er, og over at repræsentere en delegation, der skal deltage i Terra Madre Salone del Gusto 2018. Food for change (Mad til Forandring) er temaet for denne 12. udgave, og jeg er sikker på, at vi alle via udvekslinger og dialog med mennesker med forskellige kulturel, sprogmæssig og vanemæssig baggrund vil vende rigere hjem med en ny entusiasme i vores aktiviteter og i voers stræben efter en bedre fremtid for planeten.”
Det Internationale Marked, der er placeret i Lingotto Fiere og Oval, fremviser og sælger produkter fra Danmark, Norge og Sverige. Fra Danmark kommer den prisvindende chokoladeproducent Mikkel Friis-Holm. Norge præsenterer fire af deres Slow Food-præsidier: Jan Naerø repræsenterer den sidste virksomhed i Norge, der stadig anvender gamle, håndværksmæssige metoder til at salte og ryge den Saltede og Røgede Sunnmøre-Sild; Foreningen Villsau Sheep Breeders præsenterer det Norske Villsau (vilde får), en af de ældste fåreracer i Nordeuropa; det lille andelsmejeri Undredal Stølsysteri laver Gammeldags Sognefjord Geitost; og Pultost Innlandet SA, der er et fællesskab af ostemejerister, producerer Hedmark og Oppland Pultost, der er en sur ost uden osteløbe, der er fremstillet udelukkende af mælk fra producenternes egne gårde. Fra Sverige vil Europas sidste tilbageværende urbefolkning, samerne, fremvise to retter af rensdyrkød, Suovas og Gurpi.
Et område på det Internationale Marked bliver dedikeret til Terra Madre-køkkenerne, hvor kokke fra fire kontinenter tilbereder autentiske retter med produkter fra deres hjemlande. Fra de nordiske lande:
- Den finsk-filippinske kok Menchel Pullinen vil lade hendes kulturelle arv smelte sammen og servere fisnk rugbrød og fillipinsk ceviche.
- Fra Kuannit-bugten i det sydlige Grønland bringer Mikael Møller torsk, sortebær og lokale urter til bordet.
- Fra Island vil medlemmer af den Islandske Kokkealliance lave mad sammen: Kom og mød Gísli Matthías Auðunsson og Moran Euan.
- Fra Norge vil Niel-Henning Nesje og Bjarte Finne afsløre det kulinariske potentiale i en af Skandinaviens ældste fåreracer Villsau.
I år bliver hjertet af Terra Madre Salone del Gusto de tematiske #foodforchange-områder: Slow Food har identificeret fem overordnede temaer (Slow Meat, Slow Fish, Seeds, Food and Health og Bees and Insects). Her er listen over begivenheder og områder, hvor delegationen fra de nordiske lande er involveret:
Slow Meat
Johan Widing, der er agroøkologisk landmand fra Sverige og avler flere forskellige racer, deltager i Terra Madre-forummet Kvalitetslandbrug – Grise (22. september klokken 16.00 – Torino Lingotto Fiere), hvor han drøfter dyrevelfærd som avler af de svenske Linderöd-svin.
Som ejer af de høns, der lægger æg til restauranten Noma i København, vil Johan også tale ved Terra Madre-forummet Æg: Hvilke Man Bør Vælge Og Hvorfor (24. september klokken 11.00 – Torino Lingotto Fiere).
Slow Fish
Som en del af den islandske kokkealliance og ejer af familierestauranten Slippurinn i det islandske øhav er Gísli Matthías Auðunsson vært for Smags-workshoppen En Smag af Island: Håndværksmæssig Fiske- og Gastronomikultur (21. september klokken 16.00 – Torino Lingotto Fiere).
Smørrebrød: Den klassiske danske ret, der er fremstillet af et stykke smørsmurt rugbrød, hvorpå man lægger en lang række forskellige typer pålæg. Sammen med Katrine Klinken, der er international rådsmand for Norden, vil man kunne smage nogle af disse stykker smørrebrød på Smags-workshoppen Danmark: Smørrebrødspassion! (20. september klokken 16.00 – Torino Lingotto Fiere).
Fra det danske fiskerifællesskab og Slow Food-præsidiet i Thorupstrand, præsenterer Hardy Jensen og Mathilde Höjrup Autzen en interessant ledelsesmodel, der har formået at tiltrække unge til deres bæredygtige lille fiskeindustri Nordjylland.
Finlands Heikki og Kaisu Nikula, der er medlemmer af SnowChange-fællesskabet, et netværk af lokale og indfødte kulturer rundt omkring i verden og en stor aktør i den internationale klimapolitik og urbefolkningsforskning, deltager i Terra Madre-forummet Klimaforandring: Urbefolkning i Fare (20. september klokken 16.00 – Torino Lingotto Fiere).
Aud Slettehaug deltager i debatten om en af Norges mest skadelige fødevareproduktioner, avlet laks på Terra Madre-forummet Laks Behandles Som Kyllinger (20. september klokken 14.00 – Torino Lingotto Fiere).
Food and Health
Den finske delegation inkluderer Eija Tarkiainen og Anne Murto, der giver insiderviden om de åndelige og medicinske egenskaber i vilde urter og svampe. Eija taler på Terra Madre-forummet Mad, Sundhed og Åndelighed (21. september klokken 14.00 – Torino Lingotto Fiere) og Anne deltager i Terra Madre-forummet Medicinske Blade, Urter, Alger og Svampe (24. september klokken 14.00 – Torino Lingotto Fiere).
Udover temaområderne vil den svenske madvareentreprenør, landmand og permakulturforkæmper, Anders Westberg, deltage i Terra Madre-forummet Afkort Logistikkæden (21. september klokken 10.30 – Torino Lingotto Fiere), hvor man kan høre om hans erfaringer i de samfundsdrevne lanbrugssystemer især i det finske REKO-system.
Danmarks Tina Unger, der er agronom og arbejder med korn og ølproduktion i Herslev Bryghus, drøfter uretfærdigheden i fødevarekæden på Terra Madre-forummet Fra Jord til Bord, Magt til Kvinderne! (20. september klokken 16.00 – Torino Lingotto Fiere).
Norges Aud Slettehaug afdækker nogle af de til tider glemte med yderst interessante dele af den norske gastronomi og madkultur i Smags-workshoppen Råmælk, Norsk Ost, Cider og Kveik-øl (23. september klokken 15.00 – Torino Eataly).
Ved Middagsaftalen Havesyre, Løvstikke, Tang og Saltet Torsk: Islands Nouvelle Vague (23. september klokken 20.30 – Torino Eataly), kan deltagerne opleve et komplet islandsk måltid tilberedt af Gísli Matthías Auðunsson.
Under denne 12. udgave af Terra Madre Salone del Gusto vil der blive dannet en synergi imellem Det Gastrovidenskabelige Universitet i Pollenzo og Terra Madre-Netværket med navnet “Diffused University”. Torino Lingotto bliver stuvende fuld af akademikere fra hele verden, og en af disse er den norske videnskabsmand og Slow Food-medlemmet, Pål Drønen. Med støtte fra Hordaland-lensadministration har han skabt Norges første universitetsprogram, der er dedikeret til gastronomi og madkultur. Den 15. september vil elever fra Hjeltnes havebrugsskole være de første, der deltager i dette 120-points universitetskursus, der er gennemsyret af og baseret på Slow Food-idealerne.
Smags-workshops og madskoler er betalte aktiviteter og man kan købe deltagelse online; de tematiske Terra Madre-forummer præsenteres af delegerede fra netværket og er åbne for offentligheden, så længe der er plads. Klik her for listen over tilgængelige begivenheder, der hele tiden opdateres.
Katrine Klinken – International rådsmand for de nordiske lande
Terra Madre Salone del Gusto 2018 Pressekontor
Slow Food, +39 329 83 212 85 [email protected] – Twitter: @SlowFoodPress
Regionen Piedmont, +39 011 432 2549 – [email protected]
Torino, +39 011 011 21976 – +39 342 1100131 – [email protected]
Tryk her for medieakkreditering.
Terra Madre Salone del Gusto er en event, der organiseres af byen Torino, Slow Food og regionen Piedmont i samarbejde med det italienske fødevare- land- og skovbrugsministerium. Det er blevet gjort muligt takket være mange sponsorer herunder de officielle partnere, GLEvents-Lingotto Fiere, IREN, Lavazza, Lurisia, Parmigiano Reggiano, Pastificio Di Martino og Quality Beer Academy; med støtte fra Compagnia di San Paolo, Fondazione CRT-Cassa di Risparmio di Torino, Associazione delle Fondazioni di Origine Bancaria del Piemonte og Coldiretti; og med bidrag fra IFAD, EU og CIA (Confederazione Italiana Agricoltori).
Slow Food er en global græsrodsorganisation, der ønsker en verden, hvor alle har adgang til og kan nyde den mad, der er god for dem, god for dem, der dyrker den og god for planeten. Slow Food involverer mere end en million aktivister, kokke, eksperter, ungdommen, landmænd, fiskere og skoler i mere end 160 lande.
Change the world through food
Learn how you can restore ecosystems, communities and your own health with our RegenerAction Toolkit.