Slow Food har noget at sige i Den Europæiske Unions landbrugspolitik

Slowfoods anbefalinger er baseret på en spørgeundersøgelse, som omfatter mere end 10.000 mindre landbrugere og producenter i Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Rumænien, Spanien og Sverige

Slow Food vil gerne have noget at sige i den procedure, som leder frem til det endelige forslag til den fælles landbrugspolitik i Europa. Derfor har organisationen i dag offentliggjort sine konkrete anbefalinger på en konference med titlen “Toward a Common Food Policy: Slow Food’s Commitment to Advocating for Agroecological Farmers and Food Artisans” inden for rammerne af Terra Madre Nordic, begivenheden som finder sted i København (Danmark). Her mødes mere end 200 små og mindre producenter og landbrugere fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Island, Færøerne, Åland og Sápmi.

Grundlaget for vores anbefalinger er resultaterne af en spørgeundersøgelse, som Slow Food har gennemført i perioden fra den 24. juli 2017 til den 21. november 2017. Her blev 10.000 små og mindre landbrugere og producenter interviewet med henblik på at opnå en bedre forståelse af, hvilke politiske foranstaltninger der mest støtter/hæmmer deres arbejde.

Fra og med i dag vil Slow Food organisere vigtige aktiviteter med henblik på at bevidstgøre offentligheden ved at involvere nationale netværker i en række begivenheder i Europa. Det er hensigten, at disse skal findes sted frem til offentliggørelsen af det samlede lovforslag om den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen forventes at fremlægge den 29. maj 2018.

Slow Foods bidrag til debatten om fremtidens fødevarer og landbrug tackler forskellige aspekter af økologiske landbrugssystemer, der kan opsummeres i 10 endelige anbefalinger.

  • Bureaukratiske byrder: De fleste producenter efterlyser mindre bureaukrati men ikke færre regler og kontroller. Blot ønsker man, at disse er rimelig og tilpassede i forhold til størrelsen af deres forretning og dens faktiske realitet. Respondenter fra alle lande fremhæver manglen på ekspertise hos myndighederne, som behandler landbrugsmæssige opgaver, og erhvervssammenslutning, gennem hvilke de normalt ansøger om midler.
  • Innovation & forskning, uddannelse og teknisk support bør respektere fødevarernes uafhængighed og lokal knowhow og understøtte producenternes potentiale uden at gøre dem afhængige af udefrakommende input kontrolleret af nogle få multinationale selskaber.
  • Støtte til unge: Unge bør gives incitamenter til at investere i denne sektor og støttes i opnåelsen af en værdig indkomst, der giver dem tilstrækkelig sikkerhed til at planlægge deres fremtid.
  • Støtte til marginalområder: Effektive omstrukturerings- og udviklingsplaner i landdistrikter og vanskeligt stillede områder bør gennemføres sammen med effektive strategier til at bekæmpe affolkningen.
  • Offentlige penge skal tjene offentlige goder: Kun diversificerede økologiske landbrugsbedrifter bør modtage offentlige midler.
  • Revision af kvalitetsskemaer og hygiejneregler: En revision af kvalitetsbegrebet, så det inkluderer strenge kriterier vedrørende bæredygtighed; introduktion af specifik uddannelse for inspektører, der besøger produktioner, hvor der fremstilles traditionelle fødevarer.
  • Mere bæredygtige og fair food-forsyningskæder som et led i kampen mod udnyttelsen af arbejdskraften og en sikring af alle producenters fair forhandlingsposition. Endvidere bør bevidstheden øges blandt forbrugere gennem uddannelsesmæssige aktiviteter.
  • Fair forvaltning af jorden: Det er nødvendigt med udviklingen af nye mekanismer samt retsbeskyttelse for at sikre landbrugerne adgang til jord.
  • En konsekvent og sammenhængende politik: Manglen på integration og sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og andre fødevarerelevante politikker bør tackles mere effektivt.
  • Klare mål: Modellen for levering bør sikre en demokratisk adgang til støttemidlerne for små, økologiske landbrugere og yngre generationer, som skal involveres i udarbejdelsen af virkningsindikatorer.

Endelig før begrebet fødevaresikkerhed ændres til fødevareselvforsyning. Målet er ikke længere at føde verden, da 1/3 af den føde, som produceres verden over i dag, går tabt eller spildes. Den nye udfordring er at sikre en fair adgang til ressourcerne (land, såsæd, vand) og fair adgang til føde.

Baggrund:

I 2017 indledte Europa-Kommissionen en høringsproces om fremtidens landbrugspolitik med henblik på at opnå en bedre forståelse af, på hvilke områder den aktuelle politik kan forenkles og moderniseres. Slow Food bød denne høring velkommen som et dialogværktøj, men beklager at spørgeskemaet var partisk og ofte inkluderede spørgsmål, som krævede et valg mellem væsentlige elementer. Derfor besluttede Slow Food at bede Kantar Public om gennemføre onlineundersøgelse blandt små landbrugere og fødevareproducenter i sit eget og andre partnerorganisationers netværk. Målgruppen bestod i mere end 10.000 landbrugere og fødevareproducenter, alle medlemmer af Slow Food og associerede partneres netværker*.

Siden 2012 har Slow Food opfordret Den Europæiske Union til at forlade den fælles landbrugspolitik til fordel for en fælles fødevarepoliti, der integrerer forskellige politiske processer, der påvirker fødevaresystemer, og med henblik på at nå målet om levering af bæredygtige fødevaresystemer. I de seneste år har mange aktører (civilsamfundet, politikere og forskere) arbejdet sammen om at nå målet med at integrere politiske processer og udvikle en sammenhængende fødevarepolitik. Denne række af forskellige initiativer har brug en fælles ramme på EU-plan, men de eksisterende politiske værktøjer i EU har brug en tilpasning og harmonisering for at kunne levere bæredygtige fødevaresystemer.

*Partnerorganisationer involveret i undersøgelsen er fra Frankrig (Fermes d’Avenir, Idoki and Syndicat du petit épeautre de Haute Provence); Tyskland (Solawi); Italien (Associazione delle Casare e dei Casari di Azienda Agricola); Holland (Gilde van Traditionele Schaapherders, Stichting Streekeigen Producten Nederland, Stichting Week van de Smaak, SZH-Stichting Zeldzame Huisdierrassen, Toekomstboeren), Rumænien (Adept, Asat and Eco Ruralis); Spanien (QueRed) og Sverige (Eldrimner and The National Association of Sami).

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Slow Food’s internationale pressekontor

[email protected] – Twitter: @SlowFoodPress

Slow Food er en international organisation forankret i de områder, der fremmer god, ren og retfærdig mad for alle: god fordi den ud over at smage godt også er sund; ren fordi der er taget hensyn til miljø og dyrevelfærd; retfærdig fordi den er lavet med respekt for producentens arbejde, forarbejdningen og distributionen.  

  • Did you learn something new from this page?
  • yesno